I et fælles tv-interview med den franske præsident, Nicolas Sarkozy, siger den tyske regeringsleder, at de to lande kunne tænke sig, at der oprettes en specialkonto, hvor der anvendes EU-støtte på at få bragt den græsk udlandsgæld ned.
Det bliver først senere aktuelt at få frigivet midler til brug i den græske indenrigsøkonomi.
- Et ny hjælpeprogram er ikke aktuelt, før de græske finanser er bragt i bedre orden, siger Merkel, som understreger, at Tyskland og Frankrig fortsat vil være en stærk drivkraft i arbejdet for tættere europæisk samarbejde.
- Hvis det skal gå Europa godt, er vi europæere nødt til at lære af hinanden, fremhæver den tyske regeringschef, som står fast på, at hun støtter Sarkozy i den franske præsidentvalgkamp.
Sarkozy sagde på sin side, at han beundrer Merkel for hendes håndtering alle spørgsmål vedrørende krisen i Europa.
Grækenland har ikke officielt kommenteret det nye udspil fra Merkel og Sarkozy. De advarede begge Grækenland om, at tiden er ved løbe ud.
Ifølge en regeringskilde i Athen vil der "med store sandsynlighed" blive afholdt et møde om spareplanen tirsdag, hvor det forventes, at parterne vil beslutte, hvorvidt de vil godkende de skrappe sparekrav fra landets kreditorer.
Merkel og Sarkozy sagde tidligere mandag på et fælles pressemøde, at de forventer, at Grækenland i løbet af dagen vil "leve op til sit ansvar".
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde