Merkel ønsker klarhed om Ukraine før Nord Stream 2
Udmelding fra den tyske regeringschef tyder på, at hun er blevet mere modstander af anlægsprojektet.
Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, siger ifølge AFP, at der ikke kommer nogen Nord Stream 2-rørledning, hvis Ukraine ikke får en rolle i projektet som transitland. Hun siger, at projektet ikke er rent økonomisk, men også politisk.
Udmeldingen fra den tyske regeringschef tyder på, at hun er blevet mere modstander af projektet.
- Jeg har gjort det klart, at Nord Stream 2-projektet ikke er muligt uden klarhed omkring den fremtidige transit gennem Ukraine, siger hun på et pressemøde i Berlin sammen med den ukrainske præsident, Petro Porosjenko.
- Så der kan man tydeligt se, at det ikke kun er et økonomisk projektet, men der er også politiske overvejelser, tilføjer hun.
Det store anlægsprojekt, som via Østersøen skal bringe russisk gas til Europa, søges også placeret i dansk søterritorie.
Politisk er projektet i direkte konflikt med blandt andet EU's energiunion, hvor målet også er at mindske afhængigheden af russisk gas.
Flere lande i Østeuropa har en meget negativ indstilling til den russiske gasforbindelse. Et af argumenterne er, at man svigter det proeuropæiske styre i Ukraine.
Nord Stream 2 er den anden gasledning fra Rusland til Tyskland gennem Østersøen. Danmark godkendte i 2009, at den første gasledning - Nord Stream 1 - måtte gå gennem dansk farvand.
USA er imod den planlagte naturgasrørledning Nord Stream 2, fordi landet mener, at den vil kunne undergrave EU's sikkerhed på energiområdet.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde