Forbundskansler Angela Merkel siger, at hun er sikker på, at hendes finansminister, Wolfgang Schäuble, fortsat nyder stor opbakning blandt de kristelige demokrater i CDU, som er samlet til en todages partikongres i Karlsruhe.
- I vil se, hvor meget opbakning Schäuble får. Jeg er sikker på det, siger Merkel forud for afstemninger, hvor både hendes og Schäubles popularitet bliver testet.
Schäuble har haft problemer med sit helbred i en længere periode, og der har været fremsat mange spekulationer om hans fremtid i partiet. Få dage før partikongressen ydmygede Schäuble offentligt en højtstående regeringstalsmand, som følgende tog sin afsked fra finansministeriet. Iagttagere siger, at episoden klart viser, at den 68-årige finansminister er under pres efter et hårdt år med økonomiske kriseforhandlinger og længere hospitalsophold.
Schäuble er lammet fra livet og ned, efter at han for 20 år siden blev stukket ned af en mentalt syg mand.
I en tale mandag skal Merkel forsøge at mobilisere nye kræfter i sit konservative parti forud for supervalgåret i 2011, hvor der er valg i seks af Tysklands 16 delstater.
Merkels finanspolitik har som hovedmål at få fjernet underskuddet på Tysklands offentlige finanser, og hun har sammen med Schäuble afvist forslag fra partifæller om at skabe mere økonomisk dynamik med skattelettelser og store statslige byggeinvesteringer.
CDU har tradition for at genvælge dets ledere med meget stort flertal, så det vil så tvivl om Merkels lederskab, hvis blot et lidt større mindretal undlader at støtte hende.
CDU's regeringssamarbejde med det liberale parti FDP har været præget af stridigheder, og selv om Merkel stadig er populær i befolkningen, er opbakningen til regeringspartierne styrtdykket.
Flere iagttagere har sagt, at en debat om Schäuble kan blive dominerende på partikongressen.
/ritzau/DPA
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker