Merkel støtter socialdemokrat som ny tysk præsident
Den 60-årige Frank-Walter Steinmeier, Tysklands udenrigsminister, er en af landets mest populære politikere. Foto: AP/Markus Schreiber
AP/Markus Schreiber
Udenrigsminister Frank Walter-Steinmeier er næsten sikker på at blive præsident med konservativ støtte.
Den konservative tyske forbundskansler Angela Merkel, og hendes parti, CDU, vil støtte den socialdemokratiske udenrigsminister, Frank-Walter Steinmeier, son ny præsident i Tyskland.
Han er en "strålende" kandidat til posten, mener Merkel.
Steinmeier står dermed til at afløse den siddende forbundspræsident, Joachim Gauck, til marts næste år.
- På et tidspunkt, hvor der er uro og ustabilitet rundt om i verden, vil det sende et signal om stabilitet. Og derfor er den konservative støtte til Steinmeiers kandidatur efter min mening rigtig og vigtig, siger forbundskansleren.
Også det konservative bayerske søsterparti, CSU, støtter Steinmeier, siger partiets leder, Horst Seehofer.
Posten som tysk præsident har overvejende ceremoniel betydning.
Lederne af partierne i den regerende, store koalition har haft en række møder for at finde frem til en fælles kandidat.
Der forlyder ikke umiddelbart noget om, hvem der skal afløse Steinmeier på udenrigsministerposten.
Men der er spekulationer om, at det kan blive Europa-Parlamentets formand, Martin Schulz.
Præsidentposten har været til forhandling i månedsvis, efter at det har stået klart, at den 76-årige Gauck ønsker at træde tilbage på grund af sin høje alder. Gauck var præst i det tidligere Østtyskland.
Steinmeier er i dag Tysklands mest populære politiker.
Den nye præsident skal vælges af Forbundsdagen og af Forbundsrådet (delstatsregeringernes repræsentanter) 12. februar.
Den 60-årige Steinmeier har i de seneste måneder været en af de mest synlige og markante kritikere af USA's kommende præsident, Donald Trump.
Steinmeier advarer om, at Trumps choksejr kan gøre USA's udenrigspolitik mere uforudsigelig. Det vil vanskeliggøre EU's situation.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde