Merkel til Scholz: Gå til denne smukke opgave med glæde
Tysklands nye forbundskansler, Olaf Scholz, giver sin forgænger Angela Merkel en buket blomster ved overdragelsen på kanslerkontoret i Berlin onsdag eftermiddag. Med indsættelsen af Scholz og overdragelsen er Merkels 16 år som forbundskansler slut. Foto: John Macdougall/Ritzau ScanpixJohn Macdougall/Ritzau Scanpix
Ansatte klappede Merkel ud i den ventende bil, efter at hun onsdag havde overdraget embedet til Olaf Scholz.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Angela Merkels 16 år som tysk forbundskansler er onsdag slut.
"Mutti", som tyskerne kalder hende, har overdraget embedet til sin hidtidige vicekansler og finansminister, socialdemokraten Olaf Scholz.
- Jeg ved, at du går i gang med arbejdet med stor motivation, siger hun til Scholz.
- Tag ejerskab over dette embede og arbejd i vores lands bedste interesse. Det er mit ønske, siger Merkel ifølge nyhedsbureauet dpa.
Hun advarer samtidig om, at Scholz nu overtager et job, der til tider er yderst krævende.
Annonce
- Men hvis man går til det med glæde, er det måske en af de smukkeste opgaver, der findes, at have ansvar for dette land, siger Merkel.
Hun ønskede ham samtidig en "sikker hånd" i at lede landet gennem de udfordringer, der venter forude.
Det gælder blandt andet fjerde bølge af coronapandemien og udfordringer mod demokratiet fra andre lande.
Merkel har tidligere sagt, at hun "vil kunne sove trygt" med Scholz som kansler.
Den nye kansler overrakte Merkel en buket blomster ved onsdagens overdragelsesceremoni i kanslerens kontor, og i en kort tale takkede han hende for et tæt og tillidsfuldt forhold i deres regeringssamarbejde.
- Det bliver en ny begyndelse for vores land. Jeg vil i hvert fald gøre alt for at arbejde hen imod det, siger Scholz ifølge nyhedsbureauet AFP.
Efter overdragelsen satte Merkel sig ind på bagsædet af en Audi, der holdt uden for kontoret, mens de ansatte gav hende en sidste applaus.
Tysklands nye forbundskansler, Olaf Scholz, (i baggrunden t.v.) ser til, mens Angela Merkel sætter sig ind i en ventende bil og forlader kanslerkontoret - til lyden af bifald fra de ansatte - efter at have overdraget embedet til Scholz onsdag eftermiddag. Foto: John Macdougall/Ritzau ScanpixJohn Macdougall/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet