Det siger hun under et besøg i Mazar-e Sharif i det nordlige Afghanistan mandag.
Nok er der sket fremskridt i forholdet mellem den afghanske regering og oprørerne i Taliban, men det er langt fra tilstrækkeligt til, at de udenlandske soldater kan sendes hjem, siger Merkel.
- Derfor kan jeg endnu ikke sige, om det kan lade sig i 2013/14, siger hun.
- Viljen er der. Vi vil det gerne og vi arbejder på det, tilføjer kansleren.
Planen er, at Natos styrke i Afghanistan, Isaf, gradvist skal overdrage ansvaret for sikkerheden i landet til afghanerne selv inden 2014. Det er en proces, der blev indledt i sommer.
Natos generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, udelukker ikke, at der fortsat vil være udenlandske kamptropper i Afghanistan efter 2014.
Men det bliver ikke danske soldater, siger forsvarsminister Nick Hækkerup (S).
- Vi har en bred politisk aftale i Folketinget om, at vores kamptropper skal være ude inden udgangen af 2014, siger Nick Hækkerup til DR.
Han tilføjer, at Danmark vil være til stede i Afghanistan efter 2014, men det bliver ikke med kamptropper.
De tyske soldater, der befinder sig i byen Faizabad i det nordlige Afghanistan, skal efter planen rejse hjem i oktober. Det vil blive en test på, om overdragelsen af sikkerhedsansvaret fungerer, som det skal, siger Merkel.
Merkels besøg i Afghanistan finder sted dagen efter, at en amerikansk soldat angiveligt dræbte 16 civile, størstedelen af dem kvinder og børn.
Den tyske kansler ringede mandag til Afghanistans præsident, Hamid Karzai, for at kondolere.
Det er Merkels femte besøg i Afghanistan, siden hun blev tysk forbundskansler i 2005.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker