Forbundskansler Angela Merkel skærper tonen i Tysklands debat om islam og integration.
- Tysklands multikulturalisme er slået fuldstændigt fejl, siger Merkel i en opsigtvækkende udtalelse, hvor hun også understreger, at alle indvandrere må lære at tale flydende tysk.
Merkels udtalelser, der kommer efter, at en kritiseret konservativ leder, Horst Seehofer, havde udtalt i en tale til unge, at "multikulturalisme er død".
Tysklands konservative kristelige demokrater (CDU) har integration som et af sine vigtigste politiske projekter. Det indenbærer. at udlænding skal tilpasse sig den tyske kultur og livsform - i modsætning til multikulturalisme, hvor ingen bestemt kultur er dominerende.
Merkel siger, at Tyskland ikke kun skal hjælpe indvandrere, men også udfordre dem.
- Dette er ikke sket i tilstrækkelig grad indtil nu. Hvis man ikke taler tysk, så kan integration i Tyskland ikke lykkes, siger Merkel, som lørdag talte til unge partifæller i Potsdam nær Berlin.
Seehofer, som er leder af Merkels søsterparti i Bayern (CSU), er blevet stærkt kritiseret for at have sagt, at Tyskland ikke kan bære flere indvandrere fra "fremmede kulturer" som Tyrkiet og arabiske lande.
Islam er kommet i fokus hos nogle konservative som baggrunden for Tysklands sommetider problematiske forhold til dets fire millioner muslimer, hvoraf de fleste er fra Tyrkiet.
I et interview med avisen Süddeutsche Zeitung lørdag udtaler Tyrkiets præsident, Abdullah Gül, at tyrkere i Tyskland bør lære at tale tysk flydende - og uden accent.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker