Merkel vil indkalde til et fredsmøde om Libyen
Tysklands Angela Merkel og Ruslands Vladimir Putin har lørdag haft et møde i den russiske hovedstad, Moskva. Her har de blandt flere ting talt om situationen i Mellemøsten og deres fælles gasprojekt Nord Stream 2. Foto: Mikhael Klimentyev/Ritzau Scanpix
Mikhael Klimentyev/Ritzau Scanpix
Under fælles pressemøde siger Putin, at russiske lejesoldater i Libyen ikke repræsenterer den russiske stat.
Forbundskansler Angela Merkel siger under et besøg i Moskva hos præsident Vladimir Putin, at Tyskland vil indkalde til et fredsmøde om Libyen.
Både Tyrkiet og Rusland har appelleret til de stridende parter i Libyen om at indgå en våbenhvile.
- Vi håber, at de fælles anstrengelser fra Ruslands og Tyrkiets side vil blive en succes, og vi vil snart sende invitationer ud til en konference i Berlin.
Det siger Merkel på et pressemøde sammen med Putin.
Putin bliver spurgt til den såkaldte Wagnergruppe - russiske lejesoldater, der har taget del i kampene i Libyen.
Reuters og andre nyhedsmedier har tidligere rapporteret om organisationen.
Putin svarer, at hvis der er russere i Libyen, så repræsenter de ikke den russiske stat. Og de bliver i al fald ikke betalt af den russiske stat, betoner han.
Den russiske præsident mener, at tiden er komme til at holde fredsforhandlinger i Berlin.
Tyrkiet er senest efter aftale med den FN-anerkendte regering i Libyens hovedstad, Tripoli, begyndt at stationere tyrkiske soldater i landet.
EU's rådspræsident, Charles Michel, er lørdag kommet til Tyrkiet. Her skal han tale med præsident Recep Tayyip Erdogan om, "hvordan EU og Tyrkiet kan arbejde sammen for at nedtrappe situationen i Mellemøsten og Libyen".
Det skriver Michel på Twitter.
Libyen er har udviklet sig til et kaos, efter en Nato-støttet opstand førte til den autoritære leder Muammar Gaddafis fald og død for otte år siden.
I 2019 forværredes situationen. Den selvbestaltede leder i den østlige del af landet Khalifa Haftar og hans milits indledte en offensiv mod regeringen i Tripoli i den vestlig ende af landet.
Kampen har ifølge FN ført til, at der strømmer militært udstyr ind i landet.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet