Merkel vil udrydde arbejdsløshed og give skattelettelser
Angela Merkels kristendemokrater vil udrydde arbejdsløsheden inden 2025, og der venter tyskerne skattelettelser, hvis den siddende forbundskansler vinder magten igen. Foto: /ritzau/AP/Markus Schreiber
/ritzau/AP/Markus Schreiber
Politistyrken skal øges med 15.000 mand, og arbejdsløsheden skal ned, siger de tyske kristendemokrater.
Angela Merkels kristendemokrater vil have alle tyskere i arbejde inden 2025, og der venter skattelettelser, hvis den siddende forbundskansler vinder magten igen.
Det fremgår af et valgprogram fra CDU og søsterpartiet CSU, som er blevet vedtaget enstemmigt mandag formiddag.
- Vores projekt for fremtidens Tyskland er velstand og sikkerhed for alle, siger Merkel på et pressemøde med CSU-lederen, Horst Seehofer.
Kansleren talte også om vigtigheden af at stå sammen i det store EU-land, hvor en splittelse - trods økonomisk fremgang - tilsyneladende er taget til.
Uenighederne skyldes ikke mindst omfattende flygtninge- og migrantstrømme, som de tyske politikere har haft meget forskellige bud på håndteringen af de seneste år.
Der er valg til Forbundsdagen 24. september.
- Centralt står, at vi gerne vil have fuld beskæftigelse, siger Seehofer.
Når partierne taler om fuld beskæftigelse, mener de en arbejdsløshed på under tre procent. I øjeblikket er arbejdsløsheden i Tyskland på 5,5 procent.
CDU og CSU vil også sende flere penge til politiet. Politistyrken skal øges med 15.000 mand nationalt.
Kristendemokraterne vil give skattelettelser for mere end 15 milliarder euro.
Socialdemokraterne fra SPD med Martin Schulz i spidsen har modsat CDU erklæret, at skatterne for de rige skal hæves, mens den for lavindkomsterne skal sænkes.
Merkel skal mødes med den amerikanske præsident, Donald Trump, før G20-topmødet i Hamburg senere på ugen. Det fortæller hendes talsmand Steffen Seibert.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned