Merz bliver tysk kansler i andet forsøg efter chok
Friedrich Merz blev taget i ed som tysk kansler tirsdag efter en dag, der næppe forløb, som han havde ventet. Foto: Fabrizio Bensch/ReutersFabrizio Bensch/Reuters
Højst overraskende skulle der to forsøg til, før Friedrich Merz kunne vælges som Tysklands kansler.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
I andet forsøg og efter et politisk drama får konservative Friedrich Merz opbakning fra Forbundsdagen til at blive forbundskansler i Tyskland.
Det står klart tirsdag eftermiddag efter en afstemning i Forbundsdagen, hvor 325 parlamentsmedlemmer stemte for den 69-årige tysker.
- Fru formand, jeg takker for tilliden, og jeg accepterer valget, sagde Merz til formanden for Forbundsdagen, Julia Klöckner, der kort forinden havde offentliggjort resultatet af afstemningen.
Tidligere på dagen gik det til stor overraskelse galt for Merz, da han tabte en kanslerafstemning i Forbundsdagen.
Her manglede han seks stemmer for at nå op på de nødvendige 316 stemmer.
Annonce
Den første afstemning anses for at være et både pinligt og historisk nederlag for Merz.
Aldrig før er det sket, at en udpeget kansler er mislykkedes med at komme igennem første runde af afstemningen, efter at koalitionsforhandlingerne var på plads, skriver Spiegel. Merz skal nu stå i spidsen for en koalition bestående af konservative CDU/CSU og socialdemokratiske SPD.
Merz (t.v.) lykønskes af den kommende indenrigsminister, Alexander Dobrindt, efter anden afstemningsrunde. Foto: Odd Andersen/Ritzau Scanpix
Den kan tilsammen mønstre 328 parlamentsmedlemmer. Dermed manglede i anden runde tre ja-stemmer, hvis der skulle have været fuldt hus blandt koalitionspartierne.
Afstemningen var hemmelig.
Omtrent en halv time efter at afstemningen havde fundet sted, blev Friedrich Merz formelt nomineret som kansler ved en kort ceremoni hos den tyske præsident, Frank-Walter Steinmeier.
Det skete i Schloss Bellevue i Berlin, hvor præsidenten holder til. Embedsboligen ligger kun et stenkast fra Forbundsdagen.
Herefter vendte Merz tilbage til den historiske rigsdagsbygning for at aflægge ed.
Merz er den tiende tyske forbundskansler siden afslutningen af Anden Verdenskrig, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Men koalitionen har fået en særdeles vaklende start, og tyske løfter om at tage teten i Europa står nu svagt, samtidig med at der kan komme indenrigspolitiske problemer, vurderer eksperter.
Merz under anden afstemningsrunde i Forbundsdagen tirsdag. Foto: Ralf Hirschberger/Ritzau Scanpix
- Forholdet mellem partierne har lidt alvorlig skade, og det vil puste til de konflikter, som allerede nu ligger under overfladen, siger politolog Philipp Köker fra Leibniz Universität Hannover til Reuters.
Annonce
De tyske vælgere var til valg i februar.
Her fik konservative CDU sammen med sit bayerske søsterparti, CSU, 28,6 procent af stemmerne.
Næststørst blev det indvandringskritiske Alternative für Deutschland (AfD), der fik 20,8 procent af stemmerne.
Seneste artikler
Kommunen stod ved døren: - Vi var skjult
Et mausoleum over dansk sukkerproduktion
Forfatteren bag Badehotellet og Krøniken er død - 78 år
Pless jubler: Lykkelig for, at hun fortsætter
Jimmy hejser flaget: Veteraner kommer på finansloven
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik