Omkring 130 mennesker blev anholdt, da der udbrød uroligheder i forbindelse med en Metallica-koncert i Colombias hovedstad, Bogota, oplyser lokale medier.
Koncerten løb af sporet, da hundreder af vilde fans forsøgte at komme gratis ind til heavy metal-bandets første koncert i landet i 11 år.
Bogotas centrale alarmcentral oplyser, at fire politifolk og fire civile er blevet indlagt på hospital i forbindelse med urolighederne omkring byens Simon Bolivar-park.
Radio Santa Fe oplyser, at der forud for Metallica-koncerten cirkulerede opfordringer på det sociale netværk Facebook til at forsøge at løbe storm på koncertstedet.
Ifølge colombianske medier deltog fra 20.000 og helt op til 70.000 mennesker i koncerten.
Der var udkommanderet omkring 1500 politifolk i forbindelse med koncerten.
Metallica havde ikke givet koncert i Colombia siden maj 1999.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde