Meteorologer varsler intens varme på vej mod Europa
Turister og lokale nyder græsplænen i solskinnet ved Eiffeltårnet i Paris. Franske meterologer varsler om intens varme den kommende uge. Foto: Charles Platiau/Reuters
Charles Platiau/Reuters
I Paris deler organisationer vand ud til hjemløse, mens meteorologer advarer om temperaturer op til 40 grader.
Myndighederne i den franske hovedstad, Paris, advarer om, at høje temperaturer ventes i landet og rundt om i Europa de kommende dage.
Det franske meteorologiske institut varsler mandag om intens varme i den kommende uge, hvor temperaturer kan nå 40 grader.
Det skriver nyhedsbureauet AP mandag formiddag.
I 2013 indførte Frankrig et alarmsystem, efter at der blev opgjort 15.000 dødsfald, der på en eller anden måde var relateret til høje temperaturer.
Mandag har vejrmyndighederne kategoriseret den kommende varme som "orange", hvilket indikerer det næsthøjeste niveau i systemet.
I megabyen Paris deler nødhjælpsorganisationer vand ud til hjemløse i gaderne, og lokale myndigheder tilbyder steder, hvor de kan søge ly.
De seneste dage har flere meteorologer fortalt, at den intense varme, der rammer flere steder i Europa, kommer fra Sahara-ørknen.
Fredag meddelte meteorologer i Spanien ifølge AFP, at sommeren i 2019 vil bliver varmere end gennemsnittet, ligesom det var tilfældet sidste år.
I Tyskland venter meteorologerne temperaturer på op mod 37 grader tirsdag og 38 grader onsdag. Belgien og Schweiz venter lignende temperaturer.
De britiske vejrmyndigheder er hovedsageligt bekymret for, at de høje temperaturer kan skabe storm- og blæsevejr.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker