Meteorologer varsler rekordmængde regn efter Harvey
En familie er tvunget til at forlade deres hjem Houston søndag. Alarmcentralen har modtaget tusinder af opringninger fra folk, der beder om hjælp til at komme væk fra vandmasserne. Foto: /ritzau/AP/Mark Mulligan
/ritzau/AP/Mark Mulligan
Op mod 127 centimeter regn vil resultere i katastrofale oversvømmelser, advarer USA's meteorologiske institut.
Der kan falde op mod 50 tommer - svarende til 127 centimeter - regn visse steder i Texas i kølvandet på stormen Harvey, meddeler USA's meteorologiske institut.
Det vil i givet fald være den største mængde regn, delstaten nogensinde har registreret.
- Bredden og intensiteten af denne nedbør er mere, end vi tidligere har oplevet, og det vil resultere i katastrofale oversvømmelser, lyder det i en meddelelsen fra USA's meteorologiske institut.
Værst vil det gå ud over Houston og området lige vest for storbyen, varsler instituttet.
Meteorolog Patrick Burke siger, at der efter alt at dømme vil falde mere end 40 tommer (knap 102 centimeter) regn i selve Houston. Enkelte steder vil det nå op mod 50 tommer eller endda mere, siger han.
- Vi er på helt ukendt grund med denne storm, siger Burke.
Stormen Harvey hænger stadig over Texas, men bevæger sig kun langsomt hen over landjorden.
Indtil videre er der målt omkring 64 centimeter regn i Houston siden torsdag aften. Søndag regner det stadig kraftigt i området.
I Dayton, der ligger omkring 60 kilometer nordøst for Houston, er der målt knap 69 centimeter nedbør.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde