Mette Frederiksen: Danmark er parat til at betale mere til Nato

Danmark ønsker sammen med Holland og en række andre Nato-lande at bidrage yderligere til Natos fælles budget.

Det fastslår statsminister Mette Frederiksen (S) i forbindelse med et besøg i Haag tirsdag aften.

- Natos generalsekretær og den militære øverstkommanderende har brug for flere kræfter for at sikre, at Nato kan løse de meget store udfordringer, som vi står over for i dag. Derfor er vi også fra dansk side parat til at betale mere til de fælles udgifter i Nato, siger Mette Frederiksen.

Udmeldingen kommer efter et møde, som Mette Frederiksen har arrangeret sammen med den hollandske premierminister Mark Rutte.

Sammen var de to værter ved en arbejdsmiddag i Haag for Nato-landene Belgien, Letland, Poland, Portugal og Rumænien.

De i alt syv Nato-lande står alle bag ønsket om et styrket fælles Nato-budget. Det ventes at blive et af spørgsmålene, som skal afklares i forbindelse med Nato-topmødet i Madrid i slutningen af juni.

Dermed har de syv lande med andre ord lavet en slags alliance i alliancen, hvor man vil kæmpe for at øge Nato-budgettet.

Lidt bemærkelsesværdigt var store europæiske Nato-lande som Storbritannien eller Frankrig ikke inviteret med til mødet.

Især Frankrig regnes normalt for at være skeptisk over for at øge Natos indflydelse, mens Storbritannien traditionelt har støttet op om Nato.

De i alt syv lande sætter ikke et præcist beløb på, hvor meget ekstra man mener, at Nato bør have.

Ifølge Ritzaus oplysninger taler man internt i Nato om behov for en fordobling af Nato-budgettet.

Natos fælles budget er i dag på 18 milliarder kroner. Heraf kommer de 280 millioner kroner årligt fra Danmark.

Det kan synes af mange penge, men i virkeligheden svarer det fælles Nato-budget ifølge en opgørelse fra Nato kun til 0,25 procent af Nato-landens samlede forsvarsbudgetter.

Resten af pengene bruges på blandt andet soldater, kampfly og kommandostruktur i de 30 Nato-lande.

I lyset af krigen i Ukraine har Nato besluttet at supplere de fire kampgrupper i de tre baltiske lande og Polen med fire nye kampgrupper.

De skal opstilles i Slovakiet, Rumænien, Ungarn og Bulgarien, der ligger tæt på eller grænser op til Ukraine.

Planen er, at de otte kampgrupper derudover skal suppleres med en samlet kommandostruktur, der kan muliggøre en hurtig mobilisering i tilfælde af et russisk angreb på et af de østlige Nato-lande.

Det kræver dog yderligere midler til fælleskassen, mener man i Natos hovedkvarter i Bruxelles.

Umiddelbart vil beslutningen ikke koste de danske skatteydere ekstra penge. De fælles udgifter medregnes nemlig i de to procent af bruttonationalproduktet, som et flertal i Folketinget vil hæve forsvarsbudgettet til.

Pengene er med andre ord allerede afsat, men ikke øremærket. Det bør de dog blive nu, mener Mette Frederiksen.

- Ruslands brutale angreb på Ukraine har gjort det helt tydeligt, at det er nødvendigt at styrke Nato, siger Mette Frederiksen.

Hun peger på, at Danmark derudover bidrager til Natos militære tilstedeværelse i øst. Senest med udsendelsen af en bataljon på 800 soldater til Letland.

/ritzau/