Der skal 53,5 milliarder grønne dollarsedler - eller godt og vel 293 milliarder danske kroner - til for at kalde sig verdens rigeste person på Jorden.
Det kan den mexicanske telekommunikationsmogul Carlos Slim sande, efter han af det amerikanske erhvervsmagasin Forbes er udråbt som ny nummer ét på verdens pengetrone.
Dermed har Slim overhalet den stenrige it-mand Bill Gates, der nu må tage til takke med en andenplads, en halv millard dollar efter. Det er blot anden gang, at Gates, som grundlagde Microsoft, må se sig slået som verdens rigeste siden 1995.
Nummer tre på listen er den amerikanske investor Warren Buffet. Danmark må spejde langt efter topplaceringer, mens vores svenske naboer klarer sig godt. Ikea-grundlæggeren Ingvar Kamprad er placeret som nummer 11 med 23 milliarder dollar, mens Stefan Persson, der står bag tøjmærket Hennes & Mauritz, kommer ind på en 13.-plads med 22,4 milliarder dollar.
Carlos Slim er i dag 70 år, men hans erhvervskarriere begyndte allerede da han som 10-årig dreng solgte drikkevarer og snacks. Mere end et halvt århundrede senere har Slim opbygget et vidtspændende finansimperium i ind- og udlandet, som blandt andet inkluderer nogle af Mexicos største indkøbscentre og landets største teleselskab samt en række firmaer inden for olie-, hotel-, bygge- og bankbranchen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde