Mexicanske narkohajer anholdt i Spanien
Fire medlemmer af et stort mexicansk narkotikasmuglerkartel er blevet anholdt i Madrid, oplyser Spaniens indenrigsminister fredag. Blandt de anholdte er den mest efterlyste mexicaners fætter.
Sinaloa-kartellet, der er en af de største kriminelle organisationer i verden, har forsøgt at etablere sig i Europa med en base i Spanien, siger ministeriet i en erklæring.
- Vores land skulle bruges som indgangsport for store narkotikaladninger, hedder det i erklæringen.
En af de fire mexicanske mænd, der er anholdt, hedder Jesus Gutierrez Guzman. Han er fætter til Joaquin "Shorty" Guzman, som er leder af kartellet.
Alle fire mænd, der blev anholdt i nærheden af hoteller i det centrale Madrid, er eftersøgt i USA med beskyldninger om narkotikasmugling og hvidvaskning af penge.
Anholdelserne indgår i en fælles operation med amerikanske FBI med kodenavnet Dark Waters, som begyndte i 2009. De spanske myndigheder, som er involveret i operationen, beslaglagde en container med 373 kilo kokain i havnebyen Algeciras.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde