Ezequiel "Tony Tormenta" Cardenas, en af Mexicos mest eftersøgte narkobaroner, mistede fredag livet.
Han blev dræbt efter en skudveksling med mexicanske marinesoldater nær grænsen til USA.
- Han døde i en skudveksling med os, bekræfter en talsmand for den mexicanske flåde.
Soldaterne kæmpede i flere timer mod medlemmer af Tony Tormentas narkokartel, Gulf, før de fik ram på ham. Marinesoldaterne rykkede ind i byen Matamoros nær grænsen til Texas med opbakning fra helikoptere.
Før de dræbte Tony Tormenta, måtte soldaterne undvige granater og skud fra bevæbnede mænd, der gemte sig i huse og biler. To soldater og to andre fra modparten mistede også livet under skyderierne.
Tony Tormenta var bror til den tidligere leder af Gulf-kartellet, Osiel Cardenas, som blev udleveret til USA i 2007.
USA havde udlovet en dusør på 5 millioner dollar for ham.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde