Mexico giver asyl til Perus fængslede ekspræsidents familie
Lærere og repræsentanter for Perus oprindelige folk demonstrerede igen mandag med krav om, at den afsatte præsident Pedro Castillo sættes på fri fod. Her er det i byen Abancay. Foto: Martin Bernetti/Ritzau Scanpix
Mexicos regering forhandler med Perus regering om at lade Castillo-familien rejse til Mexico, siger minister.
Familien til Perus nyligt afsatte præsident, Pedro Castillo, har fået asyl i Mexico. Det meddeler Mexicos udenrigsminister, Marcelo Ebrard, tirsdag.
- De har fået asyl, fordi de befinder sig på mexicansk territorium. De er på vores ambassade, siger ministeren på et pressemøde.
Han siger ikke, præcis hvor mange af Castillos slægtninge, der har fået asyl.
Ekspræsidenten har to børn. Familien har også taget sig af Castillos kones lillesøster.
Den mexicanske regering er nu ved at forhandle med Perus nye regering om at lade familien rejse til Mexico, tilføjer ministeren.
- Der forhandles om sikker passage, sådan så at hvis de ønsker at rejse, kan de gøre det og komme til Mexico, siger Ebrard.
Mexicos præsident, Andres Manuel Lopez Obrador, sagde mandag, at "døren står åben" til Mexico for Castillo og hans familie.
Castillo blev afsat tidligere på måneden, efter at han havde forsøgt at opløse Kongressen, inden den skulle stemme om at stille ham for en rigsret.
Han blev anholdt, da han var på vej til den mexicanske ambassade i Perus hovedstad, Lima, for at søge asyl.
Castillo er nu varetægtsfængslet i 18 måneder. Han er anklaget for oprør og sammensværgelse.
Hans afløser, tidligere vicepræsident Dina Boluarte, sagde søndag, at hun allerede var blevet informeret om, at Castillos familie har fået asyl i Mexico.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker