Mexico har verdensrekord i kidnapninger
Intet andet land i verden har så mange kidnapninger som Mexico, viser et nyt studie.
Ifølge sikkerhedsfirmaet Control Risk stod det mellemamerikanske land for 20 procent af alle verdens kidnapninger i det første halve år af 2013. 70 procent af de mexicanske bortførelser involverer personer, som har forbindelse til Mexicos sikkerhedsstyrker.
- Mens andre forbrydelser såsom drab er faldet i år, så er andre såsom kidnapninger og afpresning steget, siger Dwight Dyer, direktør for analyseafdelingen i den mexicanske efterretningstjeneste, ifølge avisen Reforma.
Ifølge Mexicos myndigheder blev 1139 mennesker kidnappet indtil august. Men tallet kan være langt højere. En anden undersøgelse viser, at over 105.000 mennesker blev kidnappet i Mexico sidste år.
Mexico har lidt under en blodig narkokrig de senere år - omkring 1000 mennesker mister hver måned livet, og adskillige mennesker bliver bortført som et led i narkoopgøret.
Siden Mexicos tidligere præsident Felipe Calderón i 2006 erklærede de berygtede narkokarteller krig, er omkring 80.000 mennesker blevet slået ihjel.
Mexicos nye præsident, Enrique Peña Nieto, har lovet, at han vil forsøge at stoppe krigen mellem narkokartellerne i landet, og han har afvist enhver snak om at indgå en form for våbenhvile med kartellerne.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned