Mexicos nye præsident varsler radikale forandringer
Mexicos nye præsident, Andrés Manuel Lopéz Obrador, vinker til de forsamlede efter indsættelsen lørdag. Hans tilhængere er fulde af håb om, at den venstreorienterede leder kan foretage gennemgribende forandringer, nedbringe fattigdommen og bekæmpe korruptionen i landet. Foto: Alfredo Estrella/Ritzau Scanpix
Alfredo Estrella/Ritzau Scanpix
"Amlo" skal tage sig af bandekriminalitet, kronisk fattigdom og udbredt korruption i USA's nabo mod syd.
Andrés Manuel López Obrador, som i daglig tale går under initialerne "Amlo", er lørdag taget i ed som præsident i Mexico.
Obrador vandt en jordskredssejr ved valget i juli. Han bliver den første venstreorienterede præsident, Mexico har haft i over 70 år.
Han lover gennemgribende forandringer i et land, der kæmper med alvorlig narkokriminalitet, en tårnhøj drabsrate, stor fattigdom og udbredt korruption.
Og i sin tiltrædelsestale lørdag lover han også, at hans regering vil tilbagerulle det, han betegner som en katastrofal arv efter årtier med "neoliberale" regeringer.
- Fra i dag er forandringen i gang på ordentlig og fredelig vis men samtidig radikal, for vi vil gøre en ende på den korruption og straffrihed, der forhindrer Mexicos genfødsel, siger Obrador ved indsættelsen i parlamentet.
I sin tale forsøger han desuden at berolige erhvervslivet. Her har der været udbredt bekymring for den venstreorienterede præsidents politik.
Blandt andet forårsagede det nervøsitet, da et planlagt byggeri af en ny lufthavn til omkring 90 milliarder kroner pludselig blev droppet.
Obrador lover, at investeringer i Mexico vil være sikre, og at han vil respektere nationalbankens uafhængighed.
Han lover samtidig, at han ikke vil lade skatterne stige eller forøge statsgælden. I stedet skal pengene komme ind ved at stoppe den læk, der gør, at pengene fosser fra statskassen og ud i "korruptionens kloakker", siger "Amlo".
Som sin umiddelbare forgænger på posten, Enrique Peña Nieto, siger den nye præsident, at sikkerheden er hans højeste prioritet.
Sidste år blev der registreret over 25.000 drab i Mexico. Det gjorde 2017 til det hidtil blodigste år, Mexico har oplevet.
Alene i månederne fra juli til oktober i år er der sket mindst 10.000 drab.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker