Mexicos præsident vil drøfte vaccine med Putin trods corona
Mexicos præsident, Andrés Manuel López Obrador, skriver på Twitter natten til mandag dansk tid, at han har milde coronasymptomer. Foto: -/Ritzau Scanpix
-/Ritzau Scanpix
Mexicos præsident er blevet smittet med coronavirus, men vil fortsat forsøge at varetage sit arbejde.
Mexicos præsident, Andrés Manuel López Obrador, er blevet testet positiv for coronavirus.
Det skriver den 67-årige præsident i et opslag på Twitter natten til mandag dansk tid.
Han tilføjer, at han har milde symptomer og er under medicinsk behandling.
- Som altid er jeg optimistisk, skriver López Obrador om situationen.
Præsidenten vil blive tilset dagligt af en læge, men han vil stadig forsøge at varetage sit job trods smitten.
Præsidenten holder dermed fast i sine planer om at ringe til den russiske præsident, Vladimir Putin, for at tale om muligheden for, at Ruslands vaccine mod coronavirus Sputnik V kommer til Mexico.
Mexico kæmper i øjeblikket med en anden bølge af pandemien, hvor landets officielle dødstal med corona står til at passere 150.000 de kommende dage.
Mere end 1,7 millioner mexicanere har fået foretaget en positiv test siden pandemiens begyndelse.
Hospitaler i hovedstaden Mexico City er tæt på at nå bristepunktet. Over 90 procent af millionbyens hospitalssenge er fyldte på grund af en kraftig smittestigning.
I et forsøg på et bremse smitten har myndighederne forbudt alle ikke-essentielle aktiviteter.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker