Michelle: Jeg har været i helvede
"Jeg har været 11 år i helvede, nu begynder dit helvede. "
Sådan lød Michelle Knights ord til bortføreren og voldtægtsmanden Ariel Castro, da hun mødte ham i retten.
Den 32-årige Knight var det eneste af de tre ofre, som selv mødte op i retten under proceduren, hvor Castros straf skal fastsættes.
Hun var stærkt præget af situationen, men læste sin udtalelse op med klar røst.
Hun sagde, at hun havde savnet sin søn hver eneste dag. Han var to og et halvt år, da hun blev bortført.
- Julen var de mest traumatiske dage, fordi jeg ikke var sammen med min søn.
Knight var den første, der blev bortført. Det skete på gaden i 2002, da hun var 20 år. Derpå kom Amanda Berry, der blev bortført aftenen inden sin 17-års fødselsdag i 2003. Endelig gik det ud over Gina DeJesus, der kun var 14 år og en ven af Castros datter, da hun blev bortført i 2004.
Den chokerende sag blev afsløret, efter at det 6. maj lykkedes Berry at flygte med sin seksårige datter ved at råbe om hjælp til en nabo gennem den låste fordør.
I årevis var kvinderne blevet holdt indespærret med kæder på anklerne i aflåste værelser i Castros hus i et arbejderkvarter i Cleveland.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned