Den amerikanske førstedame, Michelle Obama, har gennemført et overraskende besøg i Haiti, tre måneder efter at et ødelæggende jordskælv lagde hovedstaden Port-au-Prince i ruiner.
Jordskælvet krævede over 220.000 menneskeliv og gjorde op mod 1,3 haitianere hjemløse.
- Førstedame Michelle Obama og dr. Jill Biden besøger Haiti for at understrege over for Haiti og det haitianske folk, at USA føler sig forpligtet til at hjælpe Haiti på benene igen og hjælpe Haiti med at blive genopbygget, hedder det i en erklæring fra Det Hvide Hus.
Dr. Jill Biden er USA's vicepræsident Joe Bidens hustru.
Det er præsidentfruens første officielle tur på egen hånd, siden hendes mand, Barack Obama, blev valgt som præsident i USA i januar 2009.
Michelle Obamas besøg i Haiti er led i en rejse, der også bringer hende til Mexico.
I Haiti blev hun konfronteret med den barske virkelighed i den hårdtprøvede nation, hvor hundredtusindvis af mennesker stadig lever under kummerlige forhold i improviserede lejre, der trods en massiv international hjælpeindsats er skudt op rundt om i hovedstaden Port-au-Prince.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker