USA's førstedame, Michelle Obama, er verdens mest magtfulde kvinde ifølge magasinet Forbes. Hun fortrænger dermed Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, fra førstepladsen.
Merkel har stået øverst på Forbes' liste de fire foregående år. Men hun har haft politiske problemer og har tabt popularitet og er nu nede på fjerdepladsen.
Nummer to på listen er den øverste direktør for madproducenten Kraft Food, Irene Rosenfeld. Nummer tre i år er tv-profilen Oprah Winfrey.
Obama er rykket 40 pladser frem på listen over verdens mest magtfulde kvinder. Den anden højdespringer i år er USA's udenrigsminister, Hillary Clinton, der er strøget 36 pladser frem og er nummer fem på listen.
Nummer seks er Pepsi Co.'s øverste direktør, Indra Nooyi, mens nummer syv er Lady Gaga.
Nummer otte er Gail Kelly, direktør for firmaet WestPac, mens nummer ni er Beyonce Knowles.
De to mediepersonligheder Lady Gaga og Beyonce Knowles er dermed mere magtfulde end formanden for Repræsentanternes Hus i USA, Nancy Pelosi, som er nummer 11.
Nummer 10 er talkshow-værtinden Ellen DeGeneres.
Forbes skriver, at bladet i år ikke kun har set på politikere og erhvervskvinder, men også skelet til kandidaternes kreative indsats og kulturelle indflydelse.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde