Mick Jagger sprudler på ny af energi efter hjerteoperation
Rolling Stones er tilbage i den velkendte formation, efter at bandet måtte udsætte sin turné. I midten ses Mick Jagger. Han flankeres af Ronnie Wood (tv) og Charlie Watts. Sammen med guitarist Keith Richards indledte de natten til lørdag dansk tid gruppens "No Filter"-turné i Chicago. Foto er fra nattens koncert. Foto: Kamil Krzaczynski/Ritzau Scanpix
Kamil Krzaczynski/Ritzau Scanpix
Rolling Stones måtte udsætte turné af hensyn til Jaggers helbred. Natten til lørdag vendte bandet tilbage.
Forsanger Mick Jagger virkede sund og energisk som altid, da Rolling Stones natten til lørdag dansk tid indledte sin turné i Nordamerika med en koncert i Chicago.
Jagger både løb og hoppede på scenen, beretter nyhedsbureauet AP fra stadionet Soldier Field, hvor koncerten fandt sted.
Læger forbød i slutningen af marts den 75-årige Jagger at optræde på grund af et hjerteproblem. Forbuddet betød, at det britiske rockband måtte udsætte deres "No Filter"-turné.
- Jeg hader at svigte vores fans på den her måde, og jeg meget skuffet over at skulle aflyse vores turné, men jeg ser frem til at vende tilbage til scenen, så snart jeg kan, sagde Jagger i den forbindelse ifølge magasinet Rolling Stone.
Siden har Jagger fået indopereret en hjerteklap, og nu er han tilsyneladende i fuld vigør igen.
Turnéen skulle oprindeligt være begyndt i april i Miami i Florida, men det blev der ændret på, og dermed fik Chicago fornøjelsen.
Rolling Stones indledte med nummeret "Street Fighting Man" efterfulgt af "Let's Spend the Night Together".
- Det er stort at være tilbage på Soldier Field - for ottende gang, lød det fra Jagger.
Derefter fulgte "Tumbling Dice" som det tredje nummer.
Efter planen skal Rolling Stones optræde på Soldier Field igen på tirsdag. Ifølge avisen Chicago Tribune bliver det bandets 39. koncert i byen siden 1964.
Sommerens turné omfatter i alt 17 koncerter. Den sidste er i Miami den 31. august.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned