It-giganten Microsoft løftede mandag sløret for et ny mobil operativsystem i et forsøg på at genvinde tabt terræn fra IPhone, Blackberry og apparater, der benytter Googles Android-software.
Microsofts topchef, Steve Ballmer, hev indpakningen af ni mobiltelefoner, der styres af Windows Phone 7 (WP7), under et specialarrangement i bydelen Chelsea i New York.
Ballmer siger, at flere end 60 mobiloperatører i flere end 30 lande vil sælge apparaterne, som er fremstillet af Samsung og LG fra Sydkorea og HTC fra Taiwan samt Dell fra USA.
- Vi har fremstillet en anderledes telefon. Vores udgangspunkt var at lave en telefon, der er gennemført moderne. Med WP7 understreger Microsoft det personlige og kundevenlige, siger Ballmer.
- Vi har fokuseret på de ting, som folk virkelig ønsker at bruge. Vi har brugt mange kræfter på at få de ting, du sætter pris på, til at spille sammen, tilføjer han.
Eksperter siger, at at WP7 er knald eller fald for Microsoft, hvis selskabet fortsat vil tages alvorligt på det overordentlig konkurrenceprægede mobilmarked.
Ifølge teknologianalysefirmaet Gartner vil Microsofts andel af markedet for mobile styresystemer falde til 4,7 procent i år mod 8,7 procent sidste år. Imens stormer Googles Android frem.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde