Microsoft har forhindret russisk hackerangreb mod konservative
Microsoft har forhindret russiske hackeres forsøg på at stjæle oplysninger fra konservative politikere i USA, oplyser den amerikanske softwaregigant. Foto: Lucy Nicholson/Reuters
Lucy Nicholson/Reuters
Russisk hackergruppe forsøgte både at trænge ind i to tænketanke og i amerikanske senatorers netværk.
Microsoft har forhindret russiske hackeres forsøg på at stjæle oplysninger fra konservative politikere i USA. Det oplyser den amerikanske softwaregigant.
Russiske hackere forsøgte at stjæle oplysninger fra politiske organisationer - blandt andet fra det Internationale Republikanske Institut og tænketanken Hudson Institute, oplyser Microsoft.
De russiske hackere har også forsøgt at trænge ind i to tænketanke og i amerikanske senatorers netværk.
Men sikkerhedspersonale genvandt kontrol over seks netdomæner, som hackere havde infiltreret, og forhindrede angrebet, som ifølge de amerikanske softwareeksperter blev udført af hackergruppen "Fancy Bear".
Hackergruppen, der også er kendt som "Pawn Storm" og "APT28", skal tidligere have forsøgt at hacke Danmarks Forsvar og den franske præsident Emmanuel Macrons valgkampagne.
- Vi er bekymret for, at dette og andre angreb udgør en sikkerhedsrisiko for et stigende antal grupper med forbindelse til begge de politiske partier i USA op til midtvejsvalget i november, skriver Microsoft i en blog om dets kamp mod hackere.
The New York Times antyder, at de to tænketanke kan være blevet mål, fordi de tidligere har været støtter af præsident Donald Trump, men i dag er imod præsidenten og opfordrer til flere sanktioner mod Rusland.
Senator John McCain er med i ledelsen af det ene institut - Det Internationale Republikanske Institut.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker