Microsoft køber Nokias mobilforretning
Selvstændigheden kan snart være slut for Finlands industrielle stolthed, telegiganten Nokia.
Natten til tirsdag dansk tid oplyser Microsoft, at den vil betale 5,4 milliarder euro for at overtage Nokias mobilforretning.
Købstilbuddet svarer til 40,5 milliarder danske kroner.
- For Microsoft er det en modigt skridt ind i fremtiden og den næste store fase i vores transformation, udtaler selskabets topchef Steve Ballmer.
Handlen ventes at være på plads i begyndelsen af 2014 og skal godkendes af aktionærerne i Nokia samt myndighederne.
- Vi mener, at denne transaktion er den bedste vej frem for Nokia og aktionærerne, siger selskabets bestyrelsesformand, Risto Siilasmaa.
Nokia begyndte i 2011 at anvende Microsofts software i sine mobiltelefoner, men har generelt haft det svært i flere år med svigtende salg og faldende markedsandele.
For en håndfuld år siden var Nokia verdens største producent af mobiltelefoner, men selskabet har været under hårdt pres fra selskaber som Samsung og Apple, og værdien af Nokias aktier er faldet voldsomt de seneste år.
Nokia vil fremover fokusere på sin netværksdivision, som i modsætning til mobildivisionen er et velfungerende og lønsomt forretningsområde.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde