Microsoft lukker browseren Internet Explorer
Microsoft lukker browseren Internet Explorer, som blev skabt for over 25 år siden, og som i dag ikke bruges ret meget i forhold til konkurrenter som Googles Chrome og Apples Safari. Foto: Paul J. Richards/Ritzau Scanpix
Paul J. Richards/Ritzau Scanpix
I dag er Google Chrome og Apples Safari langt mere anvendt end Microsofts Internet Explorer.
Microsoft lukker browseren Internet Explorer, som blev skabt for over 25 år siden. I dag bruges den ikke ret meget i forhold til konkurrenter som Googles Chrome og Apples Safari.
Internet Explorer blev lanceret sammen med Windows 95 og pensioneres efter mere end 26 års tjeneste.
Browseren vil ikke længere være på forbrugerversioner af Windows 10 efter juni 2022, skriver Microsoft i en blog.
- Vi meddeler hermed, at fremtiden for Internet Explorer på Windows 10 er i Microsoft Edge, lyder det fra selskabet, som refererer til dets nye internetbrowser.
Det amerikanske it-selskab har udfaset den gamle browser i adskillige år. Men det måtte i 2019 justere dele af browseren af sikkerhedshensyn. På det tidspunkt blev det anslået, der var stadig var omkring otte procent, som var brugere af browseren.
Erstatningen Microsoft Edge er kompatibelt med hjemmesider, der er designet til Internet Explorer.
I en blog skriver Microsoft Edge-programmanager Sean Lyndersay, at den nye browser er "hurtigere, mere sikker og en mere moderne browsing-oplevelse."
I årene 2000 og 2005 havde Internet Explorer en markedsandel på omkring 90 procent.
I dag er Google Chrome klart den mest anvendte browser.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker