Migranter og nationalister støder sammen i Tyskland - seks såret
Knive, køller og strømpistoler blev brugt, da nationalister og migranter stødte sammen i østtysk by.
Seks personer er kommet til skade under et voldeligt sammenstød mellem en gruppe tyske nationalister og migranter i det østlige Tyskland. Det oplyser politiet.
To af de sårede er blevet stukket. Og en har fået elektrisk stød med en strømpistol.
Det fremgår ikke umiddelbart, om de tilskadekomne er migranter, nationalister eller fra begge grupperinger. Det er heller ikke klart, hvor migranterne stammer fra oprindeligt.
Volden blev udløst, efter at de to grupper begyndte at skændes på en togstation i Wurzen sent fredag aften.
Omkring 30 nationalister fulgte efter den anden gruppe til et asylcenter. Her begyndte de at hamre på døren og ødelagde et vindue.
Derefter gik 12 personer fra asylcenteret til modangreb med knive og køller.
Volden fortsatte, til politiet ankom til stedet og tvang de to grupper fra hinanden.
Da flere hundredtusindvis af asylansøgere ankom til Tyskland i 2015, steg højreradikales vold mod de nyankomne drastisk. Desuden var der en øget mængde hærværk mod centrene, de bor i.
Siden er antallet af forbrydelser mod migranter dog faldet igen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker