Pakistansk militær har igangsat en operation for at befri gidsler fra en kontorbygning i garnisonsbyen Rawalpindi.
Nyhedsbureauet AFP melder om to eksplosioner og skyderi i bygningen.
Her holder formodede talibanere op mod 15 gidsler efter lørdag at have angrebet den pakistanske hærs hovedkvarter i byen.
De uniformerede mænd dræbte seks soldater og tog flere gidsler efter en næsten timelang ildkamp, oplyste militære embedsmænd.
Taliban har taget skylden for det overrumplende angreb på det skarpt bevogtede hovedkvarter i udkanten af Rawalpindi. Angrebet fandt sted, netop som Pakistans regering og militær forbereder en større offensiv mod de militante oprørere i deres højborg i Sydwaziristan tæt på grænsen til Afghanistan.
Fire af de bevæbnede mænd blev dræbt, men generalmajor Athar Abbas, der er talsmand for militæret, sagde til statsligt pakistansk tv, at mindst tre bevæbnede mænd tilbageholdt 10-15 gidsler.
- De har barrikaderet sig i en kontorbygning og taget nogle af vores sikkerhedsstyrker som gidsler, sagde den militære talsmand.
/ritzau/AFP/Reuters
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker