Sikkerhedsstyrker støttet af kampvogne har stormet byen Maaret al-Numan i det nordvestlige Syrien for at opløse prodemokratiske demonstrationer. Det oplyser menneskeretsadvokaten Razan Zaitouna.
- Indbyggere melder om tre dræbte, men det er endnu ikke muligt at fastslå deres navne, siger Zaitouna.
Hun siger, at mindst 10 andre, hvis navne er kendte, er blevet dræbt af sikkerhedsstyrker under demonstrationer andre steder i Syrien.
Andre kilder blandt menneskeretsaktivister oplyser til AFP, at i alt 15 er døde.
Blandt ofrene er et barn og tre voksne, der blev dræbt under demonstrationer i byen Homs i det centrale Syrien. En femte person blev dræbt i Sanamein, en landsby i Daraa-regionen.
I kølvandet på fredagsbønnen opstod der prodemokratiske demonstrationer i flere syriske byer og landsbyer rundt om i Syrien, oplyser øjenvidner.
Deltagerne bar olivengrene og krævede større frihed til trods for, at sikkerhedsstyrker i de forløbne uger har slået hårdt ned på sådanne demonstrationer.
I Ain Arab, en kurdisk region i nærheden af byen Aleppo i det nordlige Syrien, strømmede hundreder af mennesker ud i gaderne.
De råbte "nej til vold, ja til dialog", siger Radif Mustapha, leder af en kurdisk menneskeretsgruppe.
I kystbyen Banias i det nordvestlige Syrien deltog tusinder af mænd, kvinder og børn i fredagens demonstration.
Mange af mændene havde bar overkrop for at bevise, at de ikke bar våben, oplyser Syriens Observatorium for Menneskerettigheder.
Demonstranterne opfordrede myndighederne til at ophæve deres belejring af en række byer, hvor der har været løbende demonstrationer de seneste to måneder.
Hassan Berro, en menneskeretsaktivist, siger til nyhedsbureauet AFP, at der fredag også var demonstrationer i flere byer og landsbyer i den nordøstlige del af Syrien, blandt andre Qamishli, Amuda og Derbasiyeh.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker