Militæret: Obama vælger mere risikabel kurs
Præsident Barack Obamas beslutning om en hurtigere tilbagetrækning fra Afghanistan end ventet blev ikke i første omgang accepteret af den øverstbefalende i USA's militær, admiral Mike Mullen.
Mullen støtter præsidentens plan, men ved en høring i Kongressen vil han redegøre for, at han i sine oprindelige råd havde ønsket en mere langsom tilbagetrækning.
- Jeg vil foretrække ikke at drøfte detaljer fra private råd, som jeg har givet i forbindelse med disse beslutninger. Som jeg har sagt, så støtter beslutningerne, siger Mullen i en kommentar, hvor han tilføjer:
- Jeg kan sige, at præsidentens beslutninger er mere aggressive og indebærer flere risici, end jeg oprindeligt var parat til at acceptere.
Allerede i næste måned skal de første soldater begynde at pakke sammen, idet den samlede styrke på 100.000 amerikanske soldater i Afghanistan skal nedbringes med 10.000 soldater i år. Inden udgangen af næste sommer vil 33.000 soldater være tilbage i USA.
En meningsmåling tirsdag viste, at et rekordstort antal, 56 procent, ønsker de amerikanske soldater ud af Afghanistan så hurtigt som muligt.
Obama giver udtryk for optimisme med henblik på fremskridt i forhandlingerne med Taliban.
Selv når de 33.000 soldater er trukket ud af Afghanistan, vil USA have næsten dobbelt så mange soldater i landet, som da Barack Obama overtog præsidentembedet i 2009.
/ritzau/Reuters
USA's militær havde oprindeligt rådet Obama til at foretage mere langsom tilbagetrækning fra Afghanistan.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned