Militæret rydder Tahrirpladsen i Kairo

Militæret i Egypten har givet de sidste demonstranter på Tahrirpladsen i hjertet af Kairo en kort frist til at rømme stedet.

- Vi har en halv time igen. Militærpolitiet har omringet os. Vi ved ikke, hvad vi skal gøre. Vi diskuterer det i øjeblikket, siger en af demonstranterne, Yahya Saqr.

Han fortæller, at demonstranterne har fået en frist på en time, inden de skal være væk fra pladsen. Ellers vil de blive anholdt.

Militærpolitiet med dets røde baretter har ifølge øjenvidner omringet folkemængden støttet af et stort antal soldater.

/ritzau/Reuters

De sidste demonstranter i Kairo har fået besked på at forlade Tahrirpladsen, inden militæret rykker ind.

Offentliggjort Sidst opdateret