Når Myanmar afholder valg til efteråret, bliver det uden deltagelse af demokratiforkæmperen Aung San Suu Kyis parti NLD.
Det står klart, efter at partiet har nægtet at omregistrere sig, som landets militærjunta ellers har krævet.
Hvis partiet havde fulgt juntaens krav, ville det nemlig betyde, at Suu Kyi ikke længere kunne være leder. Og det nægter NLD.
Militærjuntaen står på den anden side fast på, at ingen fanger må være medlemmer af et parti, og da Aung San Suu Kyi har siddet i husarrest i årevis, er hun derfor udelukket fra at stille op til valget.
Torsdag udløb fristen for, at partierne kunne registrere sig, og ifølge Myanmars politichef, Khin Yi, vil Suu Kyis parti således ikke længere eksistere fra midnat natten til fredag.
Uden partiets deltagelse ser valget imidlertid ud til at blive temmelig intetsigende.
Det sidste valg i Myanmar fandt sted i 1990, hvor NLD vandt en overbevisende sejr.
Men militærjuntaen erklærede resultatet for ugyldigt og har siden styret landet med hård hånd.
I løbet af torsdagen ryddede partimedlemmerne deres hovedkvarter, som ligger i et nedslidt hus i Rangoon. De vil nu - i stedet for politik - koncentrere sig om socialt arbejde og udvikling.
- Selv om vi ikke længere har et lovligt hovedkvarter, så vil vi fortsætte vores bevægelse. Vort folk har ofret deres liv, og mange af vores partimedlemmer og aktivister sidder stadig i fængsel, forklarer Phyu Phyu Thin, som er medlem af partiet.
Aung San Suu Kyi har stort set siddet i husarrest i de 20 år, der er gået siden afholdelsen af det seneste valg i Myanmar.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde