Militærklædt med automatvåben åbner ild på svensk spisested
En maskeret og ukendt gerningsmand gik torsdag aften ind på et spisested i en mindre by uden for Göteborg og åbnede ild med et automatvåben. Ingen er ramt. Politiet jagter manden. Arkivfoto. Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox
Gæster på en restaurant i en mindre by uden for Göteborg blev torsdag overrasket af skud. Ingen er ramt.
En ukendt gerningsmand har affyret skud på en restaurant i Angered uden for Göteborg, skriver Aftonbladet. Ingen er ramt.
Skytten var angiveligt maskeret og bar militærlignende bukser. Bevæbnet med et automatvåben gik han ind på spisestedet, der ligger i et industrikvarter.
Øjenvidner fortæller ifølge politiet i Göteborg, at han skød op i loftet.
Politiet blev alarmeret om hændelsen klokken 18.15 torsdag aften. Angered ligger 10 kilometer nordøst for Göteborg.
Efter at have skudt op i loftet stak han af fra stedet på en motorcykel, beretter vidner.
Der er flere chokerede mennesker på stedet, fortæller Ulla Brehm fra Göteborgs politi til Aftonbladet TV.
Restauranten var fuld af spisende gæster, da personen åbnede ild i lokalet, skriver avisen.
En talsmand for politiet bekræfter episoden over for det svenske nyhedsbureau TT. Talsmanden siger, at man endnu ikke ved så meget.
Politiet er i gang med at afhøre vidner. Ingen er pågrebet, og politiet leder i øjeblikket efter gerningsmanden.
- Vi har haft en ambulance på stedet, men den er kørt igen, siger Jack Söderberg fra alarmcentralen SOS.
Episoden er sket, samme dag som politiet i Göteborg har meddelt, at man har anholdt flere personer, der er under mistænke for at have placeret flere sprængladninger i Göteborg.
De mistænkes både for et angreb mod et bosted for flygtninge i januar i år og et fagforeningslokale i november sidste år.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker