Regeringssoldater stormede torsdag præsidentpaladset i Nigers hovedstad, Niamey, og pågreb landets præsident, Mamadou Tandja, og hans regering. Det oplyser diplomater.
Kuppet i den vestafrikanske stat fandt sted akkompagneret af skyderier og eksplosioner i gaderne.
En fransk diplomat siger, at Tandjas egen præsidentgarde deltog i kuppet.
- Det skete midt under et regeringsmøde. Det lader til, at præsident Tandja i øjeblikket er i oprørernes varetægt, og at også regeringsmedlemmerne tilbageholdes, siger diplomaten.
En afrikansk diplomat i Niger bekræfter tilfangetagelsen og siger, at ledende regeringsmedlemmer er blandt de tilbageholdte.
Statsradioen i Niger, der er verdens tredjestørste producent af uran, suspenderede den almindelige programflade for i stedet at spille militærmusik.
Tandja, der i dag er 71 år, har været ved magten siden 1999. Nigers forfatning fastslår, at man kun kan være præsident i to perioder af fem år. Dette omgik Tandja ved at ændre forfatningen på baggrund af en kontroversiel folkeafstemning, han udskrev i august.
Siden har Niger været isoleret af verdenssamfundet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet