Militante muslimer fra oprørsgruppen Abu Sayyaf dræbte lørdag 11 mennesker i byen Maluso på den filippinske ø Basilan. Det oplyser landets myndigheder.
Bevæbnede mænd fra gruppen, som har nære forbindelser til al-Qaeda, angreb byen omkring daggry lokal tid.
De dræbte tæller ifølge myndighederne en regeringssoldat og 10 civile. 17 er såret under angrebet.
Filippinske soldater blev sendt til byen for at sikre området, men angriberne var flygtet og havde sat ild til flere af byens huse.
Angrebet skyldes et opgør mellem Abu Sayyaf og byens formanden, oplyste en politikilde.
For en uge siden kostede kampe mellem Abu Sayyaf og regeringssoldater en soldat og seks medlemmer af den islamiske oprørsgruppe livet.
Abu Sayyaf blev grundlagt i 1991 og kæmper for at etablere en islamisk stat efter iransk forbillede.
Gruppen, der er på USA's liste over udenlandske terrororganisationer, opererer hovedsageligt på øerne Basilan, Sulu og Tawi-Tawi i det sydlige Filippinerne og er en af landets mindste oprørsgrupper.
Abu Sayyafs menes at stå bag bombningen af en passagerfærge i Manila tilbage i 2004, hvor over 100 mennesker blev dræbt.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker