En militant palæstinenser er blevet dræbt og en israelsk soldat er lettere såret efter sammenstød mandag aften ved grænsen mellem Gazastriben og Israel, fortæller øjenvidner til nyhedsbureauet dpa.
Den 22-årige Bassam al-Daghma, der var medlem af den Gaza-baserede gruppe Islamisk Jihad, blev skudt under kampe med israelske soldater ved den sydøstlige del af grænsen.
Ifølge øjenvidnerne hindrede israelske soldater redningsfolk i at nå frem til den sårede palæstinenser, der forblødte over flere timer.
Medlemmer af Islamisk Jihad affyrede et hjemmelavet projektil mod de israelske soldater, der patruljerede ved grænsehegnet. De affyrede gengældelsesskud og her blev al-Daghma ramt.
En talsmand for den israelske hær siger, at soldaterne opdagede en gruppe militante, der nærmede sig grænsehegnet for at plante en bombe.
En israelsk soldat blev lettere såret, da en palæstinenser åbnede ild mod en anden gruppe soldater øst for byen Khan Younis.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker