Omkring 50 afghanske skolepiger er under behandling på et hospital efter et formodet giftgasangreb på deres skole i det sydvestlige Afghanistan, siger lokale embedsmænd og politifolk syd for Kabul.
Teenagepigerne blev syge, og nogle besvimede, da de lugtede gas på deres skole i Ghazni, to timers kørsel syd for hovedstaden.
- Det er den samme type angreb, som skal afskrække pigerne fra at gå i skole, siger en ledende politimand, Nawroz Ali Mahmoodzada.
- Det er meget bekymrende. Vi har endnu ikke fundet spor, så vi kan sige, hvor gassen kom fra, ligesom vi ikke ved, hvem der stod bag, tilføjer han.
Der har tidligere været lignende angreb i Kabul og den nordlige Kunduz
provins. Ingen er blevet dræbt ved gasangrebene.
Taliban forbød skolegang og uddannelse for piger, da bevægelsen var ved magten fra 1996 til 2001, hvor den blev styrtet, fordi den ville beskytte al-Qaeda lederen Osama bin Laden efter terrorangrebet i USA den 11. september.
Taliban har også stukket snesevis af skoler i brand, truet lærere og endda angrebet skolepiger i landdistrikter.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned