Otte militante, deriblandt flere med tysk statsborgerskab, blev mandag dræbt ved et formodet amerikansk droneangreb i det nordvestlige Pakistan, siger efterretningskilder i landet.
- Fem tyske oprørere med tyrkisk baggrund og tre lokale militante blev dræbt ved angrebet, siger en sikkerhedskilde, som oplyser, at der arbejdes på at finde flere detaljer om den militante gruppe,
Angrebet skete Mir Ali bazaar, 20 kilometer øst for Miranshah, som er hovedbyen i Nordwaziristan.
To missiler fra et ubemandet CIA-fly menes at have dræbt de militante i en moské. To droner dræbte søndag 15 andre militante i området, hvor militante grupper med forbindelse til Taliban og al-Qaeda står stærkt.
Angrebet fandt sted dagen efter, at USA og Storbritannien advarede om en forhøjet risiko for terrorangreb i Europa. Både Sverige og Japan har fulgt efter og udsendt advarsler.
Vestlige sikkerhedskilder vurderer, at en gruppe militante i det nordlige Pakistan er involveret i planer om at ramme mål i Europa.
De pakistanske myndigheder har rapporteret om mindst 21 amerikanske droneangreb i september. Siden august 2008 er over 1150 blevet dræbt ved droneangreb.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned