Militante i Egypten: Israelsk drone har dræbt fire
Fire medlemmer af en militant gruppe med forbindelse til al-Qaeda er blevet dræbt af et israelsk droneangreb på den egyptiske Sinai-halvø.
Det oplyser gruppen Ansar Beit al-Maqdi, hvis fire medlemmer skulle være dræbt.
Operationen mod gruppen kan være tegn på, at Israel og Egypten har indgået et samarbejde omkring sikkerheden i det uroplagede område.
Egyptisk militær har fredag benægtet, at Israel har udført angreb på egyptisk territorium.
De egyptiske myndigheder har haft store problemer med at kontrollere Sinai de seneste år.
Islamiske grupper med base i det nordlige Sinai har udnyttet et magttomrum i området, der opstod i 2011, hvor landets daværende leder, Hosni Mubarak, blev afsat.
De militante har både gennemført angreb over grænsen til Israel og mod egyptiske sikkerhedsstyrker.
Volden i området er taget til, efter at den islamiske præsident Mohamed Mursi blev afsat af militæret i sidste uge efter voldsomme demonstrationer.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie