Fem mennesker blev dræbt og 11 andre såret, da militante mænd skød mod to køretøjer i det nordvestlige Jawakai klanområde, omkring 50 kilometer øst for Peshawar.
Det oplyser den højtstående regeringsembedsmand Sahibzada Mohammad Anis.
Den regionale politichef Mohammad Massod Khan Afridi bekræfter skyderierne og drabene og siger, at det er militante mænds arbejde.
Der er ikke nogen, der har påtaget sig skylden for angrebet, der har fundet sted i et urohærget og oprørsplaget område.
Ved en selvstændigt angreb i den sydvestligt beliggende provins Baluchistan, har bevæbnede mænd på en motorcykel skudt og dræbt en chauffør bag rattet af en olietankbil, der kørte brændstof til Natostyrker i nabolandet Afghanistan.
Indenrigsminister Zafarullah Baloch siger, at episoden fandt sted i det bjergrige Dasht-område, omkring 40 kilometer øst for provinshovedstaden Quetta. Det skete, da køretøjet var på vej mod den sydlige afghanske provins Kandahar.
Baloch siger, at de bevæbnede mænd affyrede en byge af kugler mod tankvognen, som begyndte at lække brændstof, uden at det brød i brand.
Ingen grupper har påtaget sig skylden for angrebet, men Taliban har på det seneste sagt, at man har udført lignende angreb for at afbryde forsyningerne til den mere end 130.000 store amerikansk-ledede internationale styrke, der kæmper i Afghanistan.
Taliban og militante grupper med forbindelse til al-Qaeda angriber hyppigt Natos forsyningskøretøjer i både det nordvestlige og sydvestlige Pakistan, der grænser op til Afghanistan.
De fleste forsyninger og det meste udstyr, som de udenlandske styrker i Afghanistan har behov for, transporteres gennem Pakistan, selv om USA i stigende grad benytter alternative ruter gennem Centralasien.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker