Den er nu faldet endelig dom i en spektakulær arvesag fra Hongkong, hvor en fengshui-lærer gjorde krav på milliarder af kroner efter afdøde Nina Wang, der var en af Asiens rigeste kvinder.
Appeldomstolen i Hongkong afviste kravet fra Tony Chan, der ellers hævder at være hemmelig elsker til Nina Wang - og arving til 25 milliarder kroner.
- Denne domstol tøver ikke med at afvise kravet, siger dommer Anthony Rogers, der kalder Tony Chan for "gennemført uærlig".
Nina Wang døde tilbage i 2007, hvorefter Tony Chan pludselig fremviste et testamente, hvor der stod, at han var Wangs nærmeste fortrolige og i øvrigt var enearving til hendes formue.
Tony Chan har fremlagt bevismateriale i form af både sexvideoer og afklippede rottehaler under retssagen for at bevise sin status som elsker. Domstolen endte dog med at stemple testamentet som en forfalskning.
Nina Wangs formue tilfalder dermed en familiefond. Nina Wang var tidligere gift med rigmanden Teddy Wang, der forsvandt i 1990. Han blev erklæret død i 1999.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker