Milliardgevinst ligger uafhentet hen i LA

En ukendt person i USA er med et slag blevet endog meget velhavende.

Han eller hun har vundet 266 millioner dollar - godt 1,5 milliarder kroner - i lottospillet Mega Millions, meddeler lottoselskabet.

Vindersedlen er købt for en dollar på en restaurant i Los Angeles, men ejeren af lottosedlen har ikke meldt sig endnu.

Den heldige vinder kan vælge at få hele beløbet udbetalt på en gang eller også vælge at få et årligt beløb udbetalt over de næste 25 år.

Der er tale om den ottende højeste gevinst nogensinde i Mega Millions, der spilles i 38 amerikanske delstater.

/ritzau/AFP

En spiller har vundet over 1,5 milliarder kroner ved et lottospil i Los Angeles. Lottosedlen kostede en dollar, men indehaveren har ikke meldt sig.

Offentliggjort Sidst opdateret