Portugal skal gennemføre massive og benhårde økonomiske reformer i bytte for en treårige hjælpepakke på 78 milliarder euro (cirka 580 milliarder kroner).
Sådan lyder den kontante melding fra EU's økonomikommissær, Olli Rehn, og chefen for Den Internationale Valutafond, Dominique Strauss-Kahn, på dagen hvor detaljerne om redningspakken til det kriseramte land bliver præsenteret i Lissabon.
- Vi anerkender, at dette program vil kræve en større indsats fra det portugisiske folk, lyder det fra EU-kommissæren og IMF-chefen i en fælles meddelelse.
- Vi støtter kraftigt myndighedernes vilje til at beskytte de mest sårbare grupper og sikre, at programmet gennemføres på en socialt afbalanceret måde, siger Rehn og Strauss-Kahn.
Den portugisiske befolkning vil blive underlagt reformer, der blandt andet betyder nedskæringer i pensioner og sundhedsydelser samt skattestigninger og store ændringer i arbejdstagernes lønvilkår.
- Det er et hårdt program, men det er nødvendigt og rimeligt, siger EU's hovedforhandler, Juergen Kroeger.
Repræsentanter fra Den Europæiske Centralbank, EU og Den Internationale Valutafond har været i Lissabon i næsten en måned for at forhandle milliardlånet på plads.
Tidligere på ugen oplyste Portugal, at de var nået til enighed om vilkårene for det milliardstore kriselån.
Portugal har udsigter til at være fanget i en økonomisk recession på to procent både i år og næste år. Og først i 2013 vil landet igen være tilbage på vækstsporet, siger Portugals finansminister, Fernando Teixeira dos Santos.
- Dette er et program, som skal føre til øget vækst og nye arbejdspladser, siger finansministeren.
Portugal er det tredje EU-land efter Grækenland og Irland, der har anmodet om krisehjælp på grund af landets store økonomiske problemer.
/ritzau/NTB/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde