De lande, der er med i eurosamarbejdet, vil komme Grækenland til undsætning med en støtte på mellem 20 og 25 milliarder euro, svarende til mellem 149 og 186 milliarder kroner.
Det oplyser kilder i det tyske finansministerium til magasinet Spiegel. Hjælpen kommer i form af lån og garantier, tilføjer kilderne.
De beløb, de enkelte eurolande bidrager med, skal udregnes i forhold til, hvor meget kapital landene har i Den Europæiske Centralbank. Ifølge Spiegel udgør Tysklands bidrag fire-fem milliarder euro (30-37 milliarder kroner).
Der knyttes en række betingelser til den økonomiske hjælp til Grækenland, skriver Spiegel.
En talsmand for det tyske finansministerium afviser at kommentere magasinets oplysninger.
Den tyske regering har hidtil afvist at komme Grækenland til undsætning, på trods af, at krisen kan true den fælles europæiske valuta.
Fredag sagde Grækenlands premierminister, George Papandreou, at landet lige nu overvejer en række tiltag - efter pres fra EU - for at genoprette investorernes tillid til græsk økonomi.
Han lod også skinne igennem, at Grækenland får brug for ikke blot politisk opbakning, men også finansiel støtte, skriver Reuters.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker