Selv om der igen er god vækst i de fleste asiatiske lande, kan stigende priser på mad og olie tvinge yderligere 42 millioner mennesker i Asien til at leve i fattigdom.
Det viser en beregning fra FN's sociale og økonomiske kommission for Stillehavsregionen, UNESCAP.
Kommissionen advarer om, at de hurtigt stigende oliepriser nemt kan koste op til en procent af en eventuel vækst.
- Næppe er landene kommet ud af finanskrisen, før de igen har en olie- og madkrise, siger Nagesh Kumar der er direktør for UNESCAP.
Det værst tænkelige scenarie er en oliepris på 130 dollar tønden eller derover og en fordobling af prisen på mad, vurderer UNESCAP. Det vil føre til, at over 40 millioner enten forbliver fattige eller falder ned under fattigdomsgrænsen.
- Stigende priser på mad har en voldsom effekt for fattige og vil bremse en eventuelt vækst, siger Nagesh Mumar, der peger på, at det især er befolkninger i landbrugsområder, der rammes hårdest.
Han peger på, at de stigende priser på mad ikke når frem til producenterne i landbruget, men falder i spekulanters og mellemhandleres lommer.
Lande som Indien, Laos, Bangladesh og Nepal er især udsat, vurderer Nagesh Mumar og siger, at den begyndende økonomiske vækst i en række andre lande også risikerer at tabe pusten.
Desuden er en række asiatiske lande ramt at stærkt stigende inflation i de seneste måneder, hvilket også bidrager til stigende priser på mad og olie.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet