Mindet om massakren i Beijing udviskes bid for bid i Hongkong

Mindet om massakren på Den Himmelske Freds skal skubbes længere og længere ud i glemslen. I hvert fald hvis det står til Kina.

På lørdag er det 33 år siden, at myndighederne skred hårdt og brutalt ind over for demonstranter midt i Beijing.

Massakren den 4. juni blev bredt fordømt verden over, men i Kina er alle henvisninger til de dødelige begivenheder blevet forbudt eller slettet.

På det seneste er det samme i stigende grad begyndt at ske i Hongkong.

Byen er officielt en selvstændig enhed inden for Kina og var tidligere et frirum for regimekritikere. Men med årene kontrolleres den mere og mere direkte af det kommunistiske styre i Beijing.

Det rammer også markeringen af 4. juni.

I årevis mødtes efterkommere af de døde fra 1989 og andre prodemokratiske hongkongere i stearinlysenes skær til kirkelige mindehøjtideligheder.

Men på lørdag bliver der ikke afholdt nogen mindegudstjenester.

Den katolske kirke i Hongkong har aflyst dem af frygt for at ende i fængsel.

- Vi synes, det er meget svært under det nuværende sociale klima, siger Martin Ip, præst ved Hongkongs sammenslutning af katolske studerende, der var medarrangør.

- I sidste ende har vi ikke lyst til at bryde nogen love i Hongkong, siger han.

Det er især den nye sikkerhedslov, der blev skrevet i Beijing og indført i Hongkong i 2020, der har skræmt kirken.

Den blev ifølge modstanderne indført af Kina for at lukke munden på kritikere og for at begrænse ytringsfriheden.

Blandt andet blev gruppen The Hong Kong Alliance, der også var med til at holde mindehøjtidelighederne hvert år, opløst sidste år.

Dens museum over begivenhederne 4. juni blev desuden lukket af myndighederne, som også har fået slettet alle henvisninger til det fra nettet.

Andre har skruet ned for deres regimekritik af frygt for at blive de næste, der kommer på kant med den strenge sikkerhedslov.

For eksempel har seks universiteter i Hongkong fjernet kunstværker og monumenter til minde om massakren i 1989.

Det gælder blandt andet danske Jens Galschiøts skulptur "Skammens Søjle", der havde stået på University of Hong Kong siden 1997.

I december blev den otte meter høje skamstøtte pillet ned og kørt væk. Siden har den ligget i en container på en mark.

Der, hvor den plejede at stå, er der nu et apolitisk siddeområde med små potteplanter.

- Det gør de med vilje. Om et par år ved ingen, hvad der er sket her, siger Jens Galschiøt.

Samme behandling fik kunstneren Chen Weimings statue, "Demokratiets Gudinde", på Chinese University of Hong Kong, som nu er sendt til et ukendt "sikkert sted".

- De prøver at slette en skamfuld episode, hvor staten begik en forbrydelse mod sit eget folk, siger Chen Weiming.

University of Hong Kong dækkede desuden et 4. juni-slogan med cement under dække af "almindelig vedligeholdelse".

På Hongkongs biblioteker er der nu 57 bøger om massakren, der ikke må lånes af almindelige brugere. Det er tæt på en fordobling på et halvt år.

På grund af de tiltagende begrænsninger for ytringer om 4. juni er det nu kun uden for Kina, at massakren kan markeres offentligt.

Ngo'en Amnesty International koordinerer mindehøjtideligheder i 20 byer verden over "for at kræve, at retfærdigheden sker fyldest, og for at vise solidaritet med Hongkong".

Zhou Fengsou var med ved demonstrationerne i 1989. Han overlevede, flygtede og bor nu i USA, hvor han har set flere og flere slutte sig til de årlige markeringer.

- Jeg er taknemmelig for, at Hongkong i de sidste godt 30 år har båret faklen for at mindes Den Himmelske Freds Plads. Nu er det vores opgave at gøre det uden for Hongkong, siger han.

/ritzau/AFP