Det afghanske præsidentvalg har siden valgstederne åbnede været præget af færre uroligheder end forventet. Det vurderer tidligere valgchef for Afghanistans første parlamentsvalg i 2005, danske Peter Erben.
- Det er sørgeligt, at der er vold forbundet med nogen som helst valghandling, men niveauet er lavere, end nogen havde forventet forud for valget, siger han.
Peter Erben forklarer dog, at den sikkerhedsmæssige situation siden sidste valg er væsentligt forværret. Men alligevel strømmer millioner af stemmeberettigede afghanere til valgurnerne.
- Det er den samme tendens, vi så ved det tidligere valg. Befolkningen viser, at de er trætte af den væbnede konflikt og bruger valget til at vise, at de vil videre, siger Peter Erben.
Han arbejder i øjeblikket for valgkommissionen i Pakistan, men følger valghandlingerne i Afghanistan tæt fra sin base i Islamabad.
En anden væsentlig grund til at vælgerne trodser truslerne fra Taliban er ifølge Peter Erben, at de søger medbestemmelse.
- Den største demokratiske fremgang siden sidste valg har været, at man har etableret fungerende og aktive demokratiske institutioner både på centralt og provinsniveau, siger han.
Ifølge Peter Erben er valget i sig selv er et vigtigt signal om, hvor landet vil hen, og hvad befolkningen drømmer om. Han understreger, at et valg "er den eneste måde, man kan skabe et demokratisk samfund på".
- De første valg er altid svære, og der skal mange valg til, før det ligner de valg, som vi kender til i vores del af verden, siger Peter Erben.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker